|
Killinger
Vi har ingen killinger i øjeblikket, men tag et kig på vores plan side.
Vi har to voksne hunkatte som søger et nyt hjem. De er begge utrolig kælne og sociale. Da de er utrolig glade for at komme ud i vores indhegnede have, er det et krav til det nye hjem at de skal have mulighed for at komme ud, enten i en indhegnet have eller en løbegård.
Kontakt os for mere info.
|
![]() |
Maine Coon kattene adskiller sig fra andre katteracer ved at være utrolig sociale. Vi anbefaler derfor ikke at man har Maine Coon katte som alenekatte, da de har utrolig stor glæde af deres artsfæller.
Det er ikke dobbelt arbejde at have to katte, tværtimod er det fantastisk at se hvor meget de har ud af hinandens selskab, samtidig med at de er meget hengivne overfor deres mennesker.
Når du køber en killing hos os, vil den være mindst 3 måneder gammel før den er klar til at forlade sin mor. Der medfølger en stamtavle, sundhedsbog fra dyrlægen og killingen vil være basis vaccineret. Killinger solgt som kælekatte vil ligeledes enten være kasteret eller steriliseret inden de flytter hjemmefra. Når vi sælger killinger medfølger der altid et "startsæt" som indeholder kattemad, legetøj samt billeder fra killingens opvækst.
Der vil altid være livslang support på vores killinger og vi glæder os over at få billeder af killingerne i deres nye hjem.
|